23948sdkhjf

Medarbejdernes positive og negative kvaliteter smitter hen over skrivebordene

At flytte medarbejdere kan få produktivitet og overskud til at vokse.
Arbejdsgivere investerer store mængder penge og tid på strategier, der kan være med til at øge medarbejderproduktiviteten, og dermed virksomhedens overskud. Men en ny undersøgelse viser nu, at man ved ganske simpelt at flytte rundt på medarbejderne kan opnå en hurtig og billig måde at øge produktiviteten på.

Undersøgelsen, der er udført af Cornerstone OnDemand og forskere fra Harvard Business School, viser hvordan afstanden mellem to ansattes skriveborde kan påvirke forskellige former for produktivitet, og at man ved at sætte de rette typer af medarbejdere tæt på hinanden kan øge produktiviteten med 15%.

For en virksomhed med 2.000 medarbejdere kan en strategisk ”siddeplan” øge overskuddet med op hvad der svarer til 7 millioner om året.

Undersøgelsen, der er den første af sin slags, analyserede data fra en stor teknologivirksomhed med mere end 2.000 ansatte og flere afdelinger i USA og Europa over en to-årig periode.

Analysen konkluderede, at det er afgørende hvem en medarbejder sidder ved siden af, fordi det har væsentlig indflydelse på hans eller hendes præstationer på jobbet, både i positiv og negativ retning.

Undersøgelsen opdelte de ansatte i tre typer: De produktive, generalister og de kvalitetsorienterede.

De produktive medarbejdere er som navnet antyder meget produktive, men deres arbejde mangler til gengæld kvalitet. Hvorimod de kvalitetsorienterede medarbejdere producerer en bedre kvalitet, men mangler noget i produktiviteten. Generalisterne er gennemsnitlige på begge disse parametre.

Styrker smitter af
Undersøgelsen viste, at medarbejdere med gode kvaliteter smittede af på andre, der var svagere på det område. Ved at sætte de produktive og de kvalitetsorienterede medarbejdere sammen og samle generalisterne for sig selv i deres egen gruppe, opnåede man en 13 pct. forøgelse på produktiviteten og en 17 pct. forøgelse på effektiviteten.

Kort sagt kan man skabe symbiotiske forhold ved at sammensætte medarbejdere med modsatte styrker. Det viste sig, at de, der er stærke på ét område, ikke blev påvirket af en afsmittende effekt på dette område – men at de til gengæld var meget påvirkelige af en afsmittende effekt på deres svage områder.

Dårlige påvirkninger
Undersøgelsen viste også, at en afsmittende effekt også kan ses på negative områder, såsom embedsmisbrug og uetisk opførsel på arbejdspladsen. Ved at se på, hvordan medarbejdere, der har en dårlig indflydelse, påvirker andre ansatte, viste undersøgelsen, at den type medarbejders negative præstationer har en afsmittende effekt på kolleger, præcis som det er tilfældet med positiv afsmitning.

Derfor kan det have stor betydning og være et vigtigt stykke strategisk arbejde at skabe en god ”siddeplan” for medarbejderne.

Om Cornerstone OnDemand
Cornerstone OnDemand (NASDAQ: CSOD) er verdensleder inden for cloud-baserede softwareløsninger til læring og talent management. Cornerstones løsninger skal hjælpe virksomheder med at virkeliggøre en moderne medarbejderstabs potentiale. Cornerstone gør det muligt at skabe kontinuerlig læring og udvikling, som er fundamentalt for at medarbejdere og virksomheder kan vokse.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.177